mandag den 24. juli 2017

Hvorfor skal vi falde for at gå?

Du skal falde før, du kan gå. En kendt person har sikkert engang sagt det, eller også er det et citat, som måske er gemt i min underbevidsthed. Ikke desto mindre er det sandt. Vi skal slå os før, vi kan komme videre. Al udvikling kræver erfaringer. Det er mærkeligt.

Du skal falde på cykel før, du kan lære at holde balancen. Opleve et break-up før du ved, hvad du skal gå efter. Brænde nallerne før du ved, panden er varm. Det sker hele tiden, og det udvikler os, men hvorfor er det nødvendigt?

Hvorfor sker det for mange iværksættere (hvis ikke alle), at man skal opleve en fejlslagen satsning før, man kan tænde for afterburneren og så få bragende succes senere hen? Et godt symbol herpå er Steve Jobs. Startede Apple op, havde fin succes men endte med at blive smidt ud af sit eget værk. Kommer tilbage senere og tog Apple til toppen af fødekæden med en pengetank større end den amerikanske stat.

Hvorfor er det sjældent, at vi som mennesker kan have succes med det samme? Er det fordi, vi skal tage noget med videre? Et symbol på reinkarnation måske? Måske er jeg langt ude.


I dag kan du lære, hvorfor spejle ikke vender verden på hovedet:


fredag den 14. juli 2017

Ord og udtryk der ikke må dø

Det nye kuld af børn og unge er i gang med at ødelægge hele det danske sprog, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at bibeholde vores sprog. Her kommer en foreløbig liste over udtryk og ord der ikke må forsvinde.


  • Hele molevitten.
  • Øgenavn.
  • Slukøret.
  • Formidabel.
  • Palaver.
  • Kindhest / ørefigen / øretæve / en på sinkadusen.
  • Dorsk.
  • Unghoveder.
  • Et gran salt (tilføjet pga. danskernes tendens til at sige "et gram salt").
  • Bramfri.
  • Lazaron.
  • Feltmadras.
  • Olm.
  • Døgenigt.
  • At hovere.
  • Brødflov.
  • Hybris.
  • Flottenhejmer.
  • Fusentast.
  • Skøge.
  • Charlatan.


Dagens video omhandler kæbeknusere, som amerikanerne vidst kalder dem. Jeg ville nu kalde det et 'hold kæft-bolsje'.




torsdag den 13. juli 2017

#KvindeStories pt. 3

Jeg møder den her pige til nytårsaften 11/12 eller 12/13, tror jeg. Hun var da meget sød, og jeg fandt hende på Facebook efterfølgende, hvor hun ikke var mere end 2 min. om at acceptere min anmodning. Vi endte med at skrive sammen konstant i en uge. Det var vildt.

Vi aftaler så, at jeg skal tage hjem til hende. Jeg bruger 2 timer af mit liv på at tage med det offentlige hjem til pigen, hvor jeg ender med at bruge 3 timer. 4 timers transport for 3 timer var måske lidt fjollet. Herefter ser vi hinanden et par gange hos hende og hos mig, og et par uger senere tager jeg turen endnu en gang, men den her gang kan jeg godt mærke, at der er noget underligt ved hende.

"Jeg bliver nødt til at fortælle dig, at jeg har mødt en der også hedder [samme navn som mig], og jeg ved ikke, hvem af jer jeg skal vælge."

Mavepuster. Av. Øv. Skal jeg græde? Nej, så svag er jeg ikke. Jeg må sgu vise, at jeg er den bedste af os, og at hun slet ikke skal vælge ham den anden.

Der går 5 dage, og så ringer hun, og fortæller at vi ikke skal snakke sammen mere. Hun har valgt mig fra og for fanden i helvede, hvor har jeg sjældent været så skuffet, ked af det og vred. Jeg lagde på efter hun havde fortalt mig det, og hun ringede konstant til mig hele natten indtil, at jeg tog telefonen. Jeg tog den til sidst, og det endte næsten med at være mig, som måtte afvise hende.

Nu har jeg så haft muligheden for at følge med i hendes liv på afstand gennem den fælles bekendte, som var vært nytårsaften. Hun er stadigvæk sammen med den gut i dag. Det var vidst ikke meningen, at jeg skulle være sammen med hende, og tak skæbne for det. Hun har smidt alle sine veninder væk, og han er flyttet ind hos hende og hendes familie for at kunne bruge så meget tid sammen som muligt.

Sådan blev min spiritualitet bekræftet yderligere. Der må være noget overnaturligt, som holdt hånden over mig dengang. Dodged that bullet.


I dag skal du lære, hvorfor at din telefon har problemer med at filme ud af vinduet på et propelfly.


onsdag den 12. juli 2017

I dag bliver det politisk. Sorry.

Hvis du ikke lige føler for lidt politisk indspark, så spring til videoen i bunden. Den er cool.


Jeg så en video med titlen "why government agencies should move from DC to the midwest". Her kom jeg til at tænke på, at når man producerer noget, vil man altid gerne nedsætte omkostningerne ved produktionen. Hvorfor i al verden skulle regeringer så ikke også effektivisere sine omkostninger? Hvorfor have ineffektive offentligt ansatte? De var fyret i den private sektor.

Det skal vel være så billigt som muligt at have et velfærdssamfund, som så giver økonomiske kræfter til de mest udsatte. Men er lønnen til de offentlige ansatte i virkeligheden ikke velfærd? Det er jo penge, som den private sektor indtjener.

Forstå mig ret inden, at du kalder mig for en liberal idiot. Jeg elsker velfærdssamfundet, for vi skal sgu da tage os af dem, der ikke kan selv. Med mindre man er en kold skiderik (det ord burde blive brugt mere), som ikke hjælper gamle mennesker med at løfte rollatoren ud af toget, så forstår jeg ikke, at man kan være imod velfærdssamfundet.

Hvorfor effektiviserer vi ikke i staten? Er det fordi, at der skal være hjerte over fornuft, når vi har råd til det pga. et vildt højt skattetryk? Der bør være plads til hjerte og varme i det offentlige, når der ikke er i det private. Jeg betaler gerne min skat, så længe den bliver forvaltet ordentligt.


I dag byder jeg velkommen til Le Moulin Jaune. Alice i Eventyrland møder Dalí.


tirsdag den 11. juli 2017

Hej SoMe. Vi skal lige snakke

Behovet for at vise, hvor urealistisk et liv man har, er gået helt amok. En god veninde måtte i dag erkende 'nederlaget', hvor veninderne har et vildere liv end hende på de sociale medier. Jeg måtte med det samme give hende et call back til virkeligheden, hvor de med garanti ikke lever sådan et liv.

Ganske få mennesker lever det liv, de viser på de sociale medier. Hvem vil ikke gerne skjule alt det dårlige man oplever? Jeg har en anonym blog for ikke at vise mit rå virkelighedssyn og tanker overfor dem jeg har kærest.

Når jeg er blevet et CrossFit-bæst skal jeg da også lige fortælle verden, hvor vild en forandring jeg har været igennem, og hvor meget man kan opnå, når man bare vil det nok. Det er planlagt mentalt. Sorry - not sorry.

Det er forfærdeligt, at vi bevæger os væk fra at sige tingene, som de er. Når man møder folk, og standardåbningen med "hvordan går det" opfølges af standardsvaret "det går godt", og hvor ofte er det ikke en stor fed løgn. SoMe-tidsalderen gør ikke noget bedre. Vi kan søge efter løsninger på vores problemer, og gennem anonyme fora kan vi finde ligesindede, så lidt godt kan der også følge med, men generelt tror jeg personligt ikke, at SoMe gør verden mere åben. Ikke når vi kan fremstille et liv, som vi ikke har.


Nu til et lidt sjovere indslag. Har du altid undret dig over om fars værktøj kunne lave candyfloss? Så har jeg lige videoen til dig. SPOILER: Det kan det.


mandag den 10. juli 2017

Farvel til moderne kærlighedsjagt

Jeg har dømt Tinder ude. Jeg gider ikke jagte kærligheden på desperate kærligheds-addicts mødested. Kærligheden må finde mig, og så skal jeg nok være klar, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke har sulten til at jagte swipe efter swipe.

De sidste par dage har jeg omgivet mig med et par stykker af de gode mennesker, som jeg sætter pris på at se, og jeg vil hellere ses med folk, som jeg rent faktisk brænder for at ses med end ligegyldige tinderdates, hvor man skal overbevise et menneske om, at man er værd at bruge tid på. Jeg har ikke behov for at bevise mig. 

Det er svært at sætte ord på, og jeg kan godt forstå, hvis man ikke forstår mine argumenter, men jeg går sgu efter den gamle version af kærligheden, hvor man mødes en del, og bruger tid på at lære hinanden at kende. Det passer mig bedre. Mine to sidste forhold har også været gennem Tinder, så det næste, hvilket jeg håber kommer, skal ikke også være derigennem.

Det kan også være, at min holdning ændrer sig om et halvt år, hvis jeg har levet i cølibat. Who knows.


Den nye viden jeg kaster i hovedet på dig i dag: Opdag Mura Masa:


søndag den 9. juli 2017

Bliv klogere med mig

Jeg indfører en ny ting. Hver gang jeg skriver et indlæg, skal jeg tilføje en YouTube-video, som bringer noget ny viden til mig, og forhåbentlig en dag til folk, som skulle læse med. Jeg slipper let i dag rent indlægsmæssigt, men jeg kaster et link til en video ud.

Elon Musk, manden som står bag Tesla elbilerne bl.a., mener, at vi bor i en simulation. Vox, som jeg nok kommer til at linke en del til i fremtiden, forklarer her, hvordan det lige skulle hænge sammen. Så har din hjerne lidt at gruble over næste gang, du skulle finde dig selv under brusehovedet.